Vækst i unge der ender i alkoholmisbrug

Ifølge de seneste tal ligger Danmark fortsat som én af de øverste, når det kommer til lande hvor flest unge ender i alkoholproblemer. Det skyldes ifølge flere behandlere at børn og unge herhjemme begynder at drikke alkohol i en langt tidligere alder sammenlignet med andre lande i europa. Derudover drikker de unge langt mere både før, på og efter en festival viser nye tal. Tallene viser bl.a. at mere end 20 procent af de unge har været beruset som 13 årige eller tidligere og det er en bekymrende udvikling. I Danmark har vi også en helt anden alkoholkultur hvor alkoholen er meget lettere tilgængelig sammenlignet med mange andre lande.

Alkoholisme efterlader familie og unge med store skader

De nye trends viser også at alkohol i en så tidlig alder, har med at få store konsekvenser for de unge senere i livet, og går samtidig hårdt ud over både pårørende og familie. Hvad der ofte starter som et socialt alkoholforbrug på en festival, kan hurtigt udvikle sig til et større alkoholmisbrug der ligeledes ligger til grund for mange andre sygdomme. Derfor er der også flere unge som ender med at dø i en tidlig alder, netop fordi de ikke får den hjælp og alkoholbehandling der er nødvendig, for at få dem tilbage på rette spor.

Dødstallene skyldes også at flere unge sætter sig bag rettet i en beruset tilstand og dermed ender i trafik-ulykker der både tager livet af dem selv og andre, samtidig med at man efterlader familie og pårørende i en tragisk sorg. Alkoholisme er også med til at sende de unge ud i dårlige miljøer, f.eks. kriminalitet der involverer slagsmål, stoffer og store konflikter med deres forældre og venner. Men desværre er familien også tit årsagen til at unge og børn ender i alkoholmisbrug.

Forældre til de unge spiller en vigtig rolle

Tidligere undersøgelser har også dokumenteret at forældrene spiller en stor rolle, når det kommer til deres børns drikkevaner. Det er især forældrenes egne alkoholproblemer der smitter af på deres børn og hårdest går det ud over drenge. Her kan man bl.a. se en tydelig sammenhæng, hvor forældre med et højt alkoholforbrug også gør at deres børn drikke mere, ofte i skjul. Der er dog ingen endegyldige tal på hvor stort dette problem er, men flere mener at det gør sig gældende i rigtig mange familier.

Alkoholbehandling til familier og unge

Idag har borgerne igennem deres kommune gode muligheder for at komme i hurtig og ambulant alkoholbehandling. Flere kommuner samarbejder med private virksomheder og herigennem kan familier og unge både få alkoholrådgivning og hjælp igennem en godkendt alkoholbehandler. Desværre benytter langt fra alle der er ramt af alkoholisme behandlingstilbuddet og derfor får problemerne lov til at eskalere, hvilket resulterer i større fysiske og psykiske skader på ikke kun alkoholmisbrugeren men også den pårørendes familie og venner. Dem der ender med at gå i alkoholbehandling har langt større chance for at rette op på deres misbrug og trappe ned på forbruget, således det ikke får de tragiske konsekvenser som flere desværre oplever.

Læs mere om symptomer og skader ved alkoholmisbrug