Ny uddannelse (STU) appellerer til unge med særlige behov

Lider du af en psykisk lidelse? Har du altid haft svært ved at passe ind på din uddannelse? Det findes der råd for. For du er ikke alene. Nogen unge har bare sværere ved at få en ungdomsuddannelse end andre. Visse unge har andre og særlige behov, som der skal tages hensyn til. Det har STU – Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse nu taget højde for. Et STU uddannelsesforløb henvender sig til unge, der er mellem 16-25 år, og de kan blandt andet have autisme, ADHD, OCD og/eller angst. Dermed er det en meget bred uddannelse, der favner mange forskellige typer af unge, som har hver deres særlige behov. Målet med STU er, at gøre alle de unge, der går på uddannelsen, klar til at træde ind på arbejdsmarkedet eller til at starte på en videregående uddannelse.

STU sætter fokus på den enkelte

Et STU uddannelsesforløb er for unge i alderen 16-25.

En STU uddannelse egner sig for unge med psykiske lidelser, f.eks. ADHD, OCD, Angst m.m.

STU indeholder en masse forskellige aspekter og sætter fokus på den enkeltes behov. Der er altså tale om et meget individuelt forløb og en særlig kultur, der skal styrke den enkelte i sociale, personlige og faglige kompetencer. Her er hvad du skal vide om uddannelsen:

  • Uddannelsen er for unge mellem 16-25 år. Man skal være over 16 og under 25 for at melde sig til.
  • Uddannelsen er oftest for unge med en psykisk lidelse. Her er der blandt andet tale om Autisme Spektrum Profil, ADHD, OCD, Angst, NLD og andre. Men man behøver ikke have en diagnose.
  • Der er ca. 25 timers undervisning om ugen.
  • Uddannelsesforløbet er af tre års varighed.
  • Formålet er at gøre alle klar til arbejdsmarkedet eller til videre uddannelse.
  • Uddannelsen er delt i tre dele:
    • En del som indeholder fag, som hjælper den unge til at klare sig selv. Her kan der blandt andet være tale om fag som Aktiv Botræning, Forberedelse til beskæftigelse og Personlig Budgetanlægning.
    • En del der gør den unge klar til arbejdsmarkedet ved at tage udgangspunkt i hans/hendes interesser og evner. Det kan for eksempel være Grafisk Værksted, E-handel og IT Værksted.
    • En del hvor den unge skal på praktikophold.
  • Udover de tre dele, så kan uddannelsen på udvalgte steder også indeholde undervisning i almene fag som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag.

Den Særligt Tilrettelagte Uddannelse er en uddannelse, som efterhånden findes mange forskellige steder i landet, heriblandt på Fyn i Odense men også på Jylland og Sjælland. Hvis du vil høre mere om hvad STU er, så kontakt den respektive uddannelsesinstitution for mere information.