Er du klar til SPOT Festival 2014?

Så går det løs igen. Tidsplan og program for årets SPOT Festival 2014 der løber fra den 1. – 4. maj, er endelig klar! I år kan du opleve mere end 165 koncerter, 38 film, 30 seminarer og meget mere.

På SPOT festivalen, bliver du præsenteret for nye og spændende kunstnere fra den danske samt nordiske musikscene.

Af navne kan bl.a. nævnes Christopher, Turboweekend, Mads Langer, Reptile Youth og mange andre, som står klar til at optræde for dig og som med deres performance, går efter at blive endnu større på den internationale scene.

Af nyere bands kan vi også nævne Scarlet Pleasure, Quick Quick Obey, The Awesome Welles, Sekuoia og mange mange flere der optræder på de 13 scener. Derudover er der special-arrangementer på festivalen, hvor bl.a. Pernille Rosendahl, Lucy Love, Mads Kristensen og Frederik Vedersø er med.

Fra den internationale scene kommer der op mod 350 branchefolk med, for at tjekke de nye trends og ny musikstil ud.

Du kan læse meget mere om eventen via linket ovenfor.